Vegetarisk mad er mad, der kommer fra naturen og fra dyr, uden man behøver at slå dyret ihjel for at få del i det. Man kan derfor godt spise æg og bruge mejeriprodukter. Dette kaldes ovo-lakto-vegetarisme. Hvis man er vegetar og kun spiser æg men ikke mejeriprodukter, kaldes det ovo-vegetarisme. Hvis man er vegetar og kun bruger mejeriprodukter og ikke æg, kaldes det lakto-vegetarisme. Hvis man også spiser fisk, er man pescetar – men da man skal slå fisk ihjel for at spise dem, er man ikke vegetar.
Vegetarer bruger meget ofte bønner, linser, kikærter og nødder for at få deres daglige protein. Desuden anvender de sojaprodukter, som fx tofu og glutenprodukter, fx Seitan som køderstatning.