Hvad er vegansk mad?   Recently updated !


Hvad er vegansk mad?

Når man taler om vegansk mad, taler man om mad, som er helt uden animalske produkter eller tilsætningsstoffer. Som veganer søger man så vidt muligt kun at bruge produkter og fødevarer som naturen producerer. Veganere bestræber sig på at undgå alle animalske produkter, såsom mælk, æg, kød, uld, læder, honning, produkter der er testet på dyr og andre omstændigheder hvor dyr bliver misbrugt eller udnyttet til egen vinding, fx cirkus, zoologiske haver eller lignende. Alt andet som naturen producerer, der er helt uden animalske produkter, kan bruges til veganere.

Thunbergs produkter er helt uden mælk, laktose, gluten og er desuden veganske fordi der ikke anvendes animalske biprodukter eller tilsætningsstoffer.

Hvad er vegetarisk mad?

Vegetarisk mad er mad, der kommer fra naturen og fra dyr, uden man behøver at slå dyret ihjel for at få del i det. Man kan derfor godt spise æg og bruge mejeriprodukter. Dette kaldes ovo-lakto-vegetarisme. Hvis man er vegetar og kun spiser æg men ikke mejeriprodukter, kaldes det ovo-vegetarisme. Hvis man er vegetar og kun bruger mejeriprodukter og ikke æg, kaldes det lakto-vegetarisme. Hvis man også spiser fisk, er man pescetar – men da man skal slå fisk ihjel for at spise dem, er man ikke vegetar.

Vegetarer bruger meget ofte bønner, linser, kikærter og nødder for at få deres daglige protein. Desuden anvender de sojaprodukter, som fx tofu og glutenprodukter, fx Seitan som køderstatning.

Hvad er rawfood?

Rawfood er mad, som er rå, vegetarisk (uden kød), vegansk (uden mælkeprodukter og æg) samt ikke opvarmet over 40-42 grader. Rawfood er glutenfri, hvedefri, mælkefri, vegetarisk og vegansk.

Rå mad er grønsager, frugt, nødder, kerner, frø, rå kager, dehydrerede (tørrede) kiks og kager, samt tang, alger, spirer, hvedegræs m.m. Maden indeholder enzymer, vitaminer og mineraler – altså levende mad.

Hvad er nøddeallergi?

Nøddeallergi er en fødevareallergi, hvor kroppen reagerer uhensigtsmæssigt på nødder.

Allergi opstår ved at en disponeret person gentagne gange udsættes for påvirkninger af proteiner, også kaldet allergener. Man siger at personen ’sensibiliseres’, altså bliver overfølsom overfor disse allergener.

Kroppen reagerer ved at danne antistoffer, der binder sig til såkaldte mastceller, indeholdende det kemiske stof histamin. Når et allergen sætter sig på antistofferne, forårsager det en frigivelse af histaminet fra mastcellen. Histamin skaber en udvidelse af kapillærer og en mild muskelsammentrækning, som til slut resulterer i individuelle symptomer.

Symptomerne kommer akut og kan være løbende næse, vejrtrækningsproblemer, kløe, rødme eller udslæt. Den allergiske reaktion er ofte en ond cirkel, der holdes i gang, så længe personen udsættes for det pågældende allergen. Når allergenet fjernes, klinger reaktionen gradvist af.

Hvis man oplever at reagere ved én slags nød, er det ikke sikkert man reagerer på alle slags nødder. Det er vigtigt at holde sig fra den nød/de nødder man ikke kan tåle.

Der er rigtig mange som oplever at krydsreagere med nødder, hvis de også har pollenallergi. Når man krydsreagerer, betyder det, at kroppen ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og i nødden. Birkepollenallergikere krydsreagerer ofte med hasselnødder, men også med mandler, paranødder og valnødder.

Når nødder steges eller bages, tåles de bedre af nogle.

Nøddefamilien består af:

  • Hasselnød, cashewnød, paranød, mandel og valnød.
  • Jordnødder/peanuts er en bælgfrugt (legume). Jordnødden er den ’nød’ de fleste har størst reaktion med.

Nødder, frø og kerner som sjældnere giver reaktioner:

  • Birkes, græskarkerner, kastanjer, kokosnødder, pekannødder, pinjekerner, pistacienødder, sesamfrø og solsikkekerner.

Kokosnødden er ikke en nød, men tilhører i stedet palmefamilien palmaceae, der foruden kokos består af dadel, sago og palmeolie. Det er meget sjældent, at folk med nøddeallergi reagerer på kokosnød.